Din hjerne og trivsel

 

Hvor sidder trivslen hos dig,

i virkeligheden findes den nok i mange former hos os, den gode mavefornemelse, lethed i kroppen, livsglade følelser for sig selv samt andre, virkelyst, dyb glæde og ikke mindst i dit hoved, dine tanker og energi.

Hvad er dine tanker om din egen trivsel. Hvilke af dine overbevisninger støtter din gode trivsel, -  vi kunne sige et udviklende tankesæt eller hvilke hæmmer, - altså et fastlåst tankesæt.

Kan du ændre dit tankesæt og dermed dit syn på dig selv og din trivsel, fremtid og opnå ægte succes og selvrealisation?

Kunne man sige, du er hvad du tænker?

Det er nok den bredeste opfattelse at man selv kan ændre sit syn på sig selv, sit tankesæt, sine overbevisninger og hvad man tænker, - hvem skulle for øvrigt ellers kunne gøre det.

Metoderne til at opnå og skabe ændringer i dit tankesæt er mange, for ikke at sige tusinder, så et postulat kunne være at der også for dig er en metode der kan ændre din hjernes trivsel.

Hvordan har du lavet tankemæssige forandringer i dit liv, er du gået igennem dine følelser, kroppen eller dit hoved, måske endda en kombination.

For at skabe forudsætningen for et godt resultat, i din hjerne

*Fyld dig ikke med gift stoffer der går lige til hovedet:
Lad være med at ryge og drikke.
* Pas din nattesøvn.
God søvn er ekstremt vigtigt for hjernens funktioner.
* Glo ud i luften.
Sørg for pauser, hvor du lader tankestrømmen flyde frit.
* Læg din smartphone fra dig.
Du holder din hjerne beskæftiget med ligegyldige informationer, som hverken giver tilfredshed eller de nødvendige pauser til din hjerne.
* Tag ikke din angst og bekymring alt for alvorligt
. Din hjerne er skabt til at bekymre sig, det er naturligt. Stol på, at det nok skal gå alligevel.
Hjerne fitness
* Udvikle hjernen, ved at lære nyt, diskutere, og spille spil.
* Vær taknemmelig.
Hjernen er udgangspunktet for alt, lige fra kroppens fysiske processer til måden, vi forstår verden på, så vær taknemmelig for den.

 

Hjerneforsker Peter Lund Madsens holder sin hjerne i gang med 5 leveregler

1. Jeg spiser…
meget sundt, grønt og fuldkorn. Og dampet. Det er min kones fortjeneste. Og jeg bliver gladere og gladere for den fornemmelse, som jeg får, når jeg har spist sundt og let.
2. Jeg træner…
en gang om ugen hos en personlig træner, fordi det giver mig en bedre kropsholdning. Funktionel træning med lidt vægte. Og så cykler jeg.
3. Jeg undgår…
at ryge, det er meget, meget farligt. Jeg undgår også at cykle i centrum af København, det er også for farligt.
4. Jeg slapper af…
ved at høre musik. Jeg kan også lide at spadsere. Og så holder jeg meget af at glo ud i luften.
5. Jeg bliver glad, når…
jeg griner sammen med gode venner. Jeg kan godt lide at have det sjovt, grine og lave fis.