Artikelindeks

 

Type 1

Perfektionisten- Læreren-Moralisten-Fornyren. Er en person der har fokus på hvad der er ”rigtigt”, denne følelse af, at det er ”rigtigt” er drivkraft i arbejdet. Kan se detaljerne, for at tingene bliver så perfekte, som muligt. Det kan være vigtigt at der er rammer og regler for arbejdet. Tingene kan altid gøres lidt bedre, derfor er det vigtigt til stadighed at rette på tingene, så de fremstår rigtige. De har denne instinktive lyst til at rette, både på mig selv og andre. For overordnet set vil de gerne gøre en forskel, og det giver dem en ro når tingene er som de skal være. De har mange følelser inderst inde, og er ikke god til at vise følelser, ligesom det kan være svært at føle sorg, glæde, vrede og lyst. De syntes ikke man skal springe over hvor gærdet er lavest, og bliver stram i betrækket, når man ikke holder aftaler eller undgår at tage det ansvar der skal til. Først kommer pligten og siden kommer fornøjelserne. Har høje standarder for hvad der er rigtigt.

 

Stikord: Indre kritiker – gøre tingene rigtigt – gøre sig fortjent til – retfærdig harme – pligter før fornøjelse – god ordens sans – ved hvad der rigtigt/forkert - klare rammer og retningslinjer – fokus på detaljer, orden og strukturer – høje moralske standarder.